I Thy har vi en masse forskellige tilbud, som kan have relevans for dig - uanset hvor du er i livet.
Der er både sundhedstilbud, der hjælper dig til at passe bedre på dig selv, rehabiliterende tilbud, forskellige muligheder for hjælpemidler, ældreboliger, seniorbofællesskaber og plejecentre.
Vi har samlet indgange til det hele her på siden.
Er der noget, du ikke kan finde, har du altid mulighed for at gå videre til Thisted Kommunes hjemmeside.

Sundhedstilbud
Vi har en lang række kurser til dig, hvor du kan gøre noget godt for dig selv og din sundhed. Der er alt lige fra rygestopkurser og forebyggende stress-forløb til kurser for pårørende til kronisk eller alvorligt syge.

Hold dig aktiv
I Thisted Kommune har vi et katalog til dig fyldt med forskellige aktiviteter. Det kan være din indgang til at finde fodfæste i fysiske, sociale eller kreative fællesskaber.

Boblberg
På Boblberg kan du skabe nye sociale relationer og fællesskaber baseret på jeres fælles interesser. Her har du mulighed for at finde andre, der står i samme situation som dig og leder efter det samme.

Ældreboliger
Vi har en række ældreboliger i Thisted Kommune, som du kan få bevilget, hvis du står i en situation, hvor du ikke længere kan blive boende i din egen bolig.
Du kan læse meget mere om ældreboliger og se ledige boliger her:

Seniorbofællesskaber
Hvis du er interesseret i at vide mere om de forskellige muligheder for seniorbofællesskaber, kan du læse mere her.

Hjemmepleje
I Hjemmeplejen arbejder der social-og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.
Når du får behov for det, er de klar til at hjælpe dig døgnet rundt.

Forebyggende indsatser
Når du er fyldt 67 år, tilbyder vi forskellige typer af forebyggende indsatser. Indsatsen varetages af vores forebyggende medarbejdere.

Træning og rehabilitering
I Træning i Rehabilitering kan du få hjælp til forskellige former for træning, genoptræning og rehabilitering. Der er nogle kriterier for, hvornår du kan blive henvist.

Mad bragt til hjemmet
Hvis du er ældre og bor i eget hjem, så har du mulighed for at ansøge om at få udbragt mad. Find alle informationer her:









