Træning giver luft til livet

Publiceret 29-03-2023

Undervisning og træning på kronikerforløb giver thyboer med forskellige sygdomme og skavanker redskaber til at takle udfordringerne i deres hverdag. For Jes Bøgh og Karin Skovgaard Hald har kurset haft afgørende betydning for livskvaliteten.

- I dag ville jeg ønske, at jeg var kommet i gang noget før! 
 
Karin Skovgaard Hald fra Ræhr har sat tempoet på løbebåndet i træningscentret i Sundhedshuset i Hanstholm. Hun skal gå i rask tempo i cirka 20 minutter. Målet er at få pulsen op. Det er første træningsdag ud af tre ugentlige, og hun har glædet sig: 
 
- Jeg elsker at komme til træning. Det har jeg ikke altid gjort, men nu kan jeg slet ikke undvære det. Det er så fantastisk, siger hun. 
 
Også 45-årige Jes Bøgh fra Snedsted hylder sine to ugentlige træninger. Han kom på kroniker-hold i november 2021, efter en blodprop i hjertet i september samme år for altid ændrede hans fysiske formåen. Da han begyndte på holdet, havde hans hjerte en pumpefunktion på 30 procent. Den vedholdende træning har forbedret den situation, så pumpefunktionen i dag ligger på 40 procent. 
 
- Jeg kunne ikke følge med en 80-årig med rollator, da jeg begyndte. Da vi sluttede, gik jeg næsten forrest, når vi gik tur. Så jeg kunne jo tydeligt både se og mærke, at det hjalp. Jeg skal leve med en markant nedsat pumpefunktion resten af mit liv, men bl.a. træning betyder, at jeg kan leve et godt liv, trods mine begrænsninger, siger Jes Bøgh. 

Livsændrende kursus 

Karin Skovgaard Hald er diagnosticeret med lungesygdommen Kol. Den begyndte at påvirke hendes liv for omkring fem år siden. Hun kom på medicin, som hjalp, men med egne ord ”hader” hun at tage medicin. Derfor var hun heller ikke sen til at takke ”ja”, da hun for godt et år siden fik tilbud om at komme med på et 12-ugers kronikerforløb i Thisted Kommune. 
Kurset ændrede hendes liv. Eller rettere: kurset fik Karin til at ændre nogle ting i sit liv. 
 
- Kurset kom hele vejen rundt. Vi fik undervisning i alt fra kost til medicin, og hvordan jeg skulle træne. Det handler jo om at ændre en hel masse, men det var et struktureret forløb, som jeg kunne se mig selv i. Jeg lærte fx værdien af som lungepatient at få pulsen ret højt op, så jeg kan få luften tvunget langt ned i lungerne. Samtidig fik jeg hjælp til at finde en model for min træning efter kurset. I dag betyder træningen, at jeg har fået et højere aktivitetsniveau. Har mere energi. Og jeg har nu været medicinfri i omkring et halvt år, fortæller hun glad. 

Seks forskellige tilbud 

Kronikerforløbene har kørt i Thy siden 2010. De tilbydes indenfor de fem diagnosekategorier: KOL, Kræft, Hjerte/Kar, Diabetes, Osteoporose (knogleskørhed) og så er der også et hold for en gruppe af borgere, der kan have flere forskellige udfordringer: 
 
- Vi ønsker at hjælpe borgerne til at mestre deres liv, trods en kronisk sygdom. På kursusforløbene får de værktøjer, som kan være med til at give en god livskvalitet, siger Tina Bach Thomsen, der er leder af træning og rehabilitering i Thisted Kommune.  
 
Forud for de 12 ugers kurser får alle deltagerne en afklarende samtale, hvor de bliver spurgt, hvad der er vigtigt for den enkelte? I bund og grund handler det nemlig om livsstilsændringer, og dem opnår ingen med et snuptag. Derfor er det også særligt vigtigt at hjælpe borgeren videre til foreningstilbud eller andet, hvor de selv kan fastholde de nye vaner. 
 
- Vi viser dem, hvilken forskel fx træning eller kostændring kan gøre, men det skal de jo vedligeholde efter kurset. Vi har en bred viden om, hvilke foreninger og tilbud, der kan hjælpe den enkelte med at fastholde nye vaner, så vi arbejder målrettet på at hjælpe dem over i dem, siger Tina Bach Thomsen. 

Godt liv trods begrænsninger 

Selvom Jes Bøgh bor ved Snedsted, så tager han turen til Hurup to gange ugentligt for at træne sammen med makker Kjeld fra det hjerte-kar-hold, som de begyndte på i efteråret 2021. De to motiverer hinanden til at holde fast, også når det er både hårdt og svært. Derfor træner de fortsat sammen:   
 
- Det er bestemt ikke, fordi jeg altid orker at tage til træning. Men den er nødvendig. Ellers ender jeg med ikke at kunne rejse mig, for jeg kan hurtigt mærke forskel på, hvordan min krop har det, når jeg springer over. Kjeld og jeg kender hinanden og støtter hinanden godt. Ingen regnede med at se mig tilbage på fuldtid i mit job. Men det er jeg i dag. Det skyldes i høj grad, at jeg har får holdt ”skroget” i gang, og at jeg har en familie, som bakker mig op i, at det er vigtigt, jeg fortsat prioriterer min træning, fortæller Jes, der i år kan fejre 25 års-jubilæum som mekaniker hos Ford i Thisted.  

 

Karin Skovgaard Hald (th) træner fast sammen med blandt andre Inge Buscak, som hun i sin tid også gik på kronikerhold sammen med.

Motivation til at fortsætte  

Netop overgangen fra kommunale træningstilbud og til foreningsaktiviteter har Signe Engdal, fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet forsket i. Hendes kortlægning på området viser, at fællesskabsfølelsen er en vigtig faktor for, at borgeren fortsætter sin træning efter det kommunale tilbud ophører.  
 
- Det fællesskabende og det lystfyldte er vigtige ingredienser for motivationen til at fortsætte en træning. Vi kan samtidig se af vores studier, at det også er meget afgørende, at der er en struktureret overgang. Det kan fx være, at en del af den kommunale træning foregår ude i en forening, eller at en brobygger fra kommunen tager med et kronikerhold ud i den lokale forening på træningsbesøg. Det vil give en større sandsynlighed for at borgeren efterfølgende møder op i foreningen og føler sig mere tryg ved at komme der, når det kommunale kursus slutter, forklarer hun. 

Vedligehold er vigtig 

Karin Skovgaard Hald har fortsat sin træning sammen med Inge Buscak og et par andre, som hun gik på KOL-forløb med. De mødes hver mandag formiddag med et hold af andre kronikere til både fysisk aktivitet og en kop kaffe. Derudover træder Karin også ind i træningscentret både onsdag og fredag. Efter 33 år som ansat på plejecenter Fyrglimt og i hjemmeplejen er hun i dag på efterløn og prioriterer nu tiden til vedligehold af sin krop.  
 
- Hvis ikke jeg havde været på det her kroniker-forløb, så var jeg ikke kommet i gang med at træne. Jeg ville simpelthen ikke have troet, at det kunne betyde så meget for mig. Det gav mig et spark, og nu er der ingen undskyldning, for jeg mærker jo forskellen på min krop og i min dagligdag, siger Karin Skovgaard Hald.